Om CroquisEvent.. og CroquisHeksen

Croquis er in' og hekse findes! (You know it!)

Slip kontrollen fri i legen og sanseligheden og opnå den ”ægte” mest magiske feststemning. Det giver plads til en stærk samhørighedsfølelse, hvor alle tør være endnu mere sig selv og gi’ los for deres mest unikke og livsbekræftende sider i fællesskabet – også fremadrettet.

Som CroquisHeks går jeg ind i mine CroquisEvents med passion, liv og sjæl, og forfører dig som deltager til det samme.

Resultatet er et fyrværkeri af energi, hvor ”fest” kun er fornavnet. Mange forbinder fest med dans, alkohol osv. Jeg inviterer din sjæl til at danse – og slippe sig uhæmmet løs, den time min CroquisEvent varer. Mange af os går med en længsel efter at være mere frie, legende og sprudlende.

Udfordrer’inden

Jeg nægter at lade livsenergien, den vi alle fødes med og lever af, være noget vi tager for givet. Den skal næres, forkæles, fremelskes og ikke mindst nydes.

Samtidigt går jeg ikke af vejen for at udfordre din ”sathed” . Med overbevisende kraft rykker jeg dig ud af din komfortzone, og før du ved af det, er du som sprunget op af Pandoras æske og overrasker dig selv med at synes det er ok, ja måske ovenikøbet helt vildt sjovt og naturligt, at sidde foran en nøgen mand eller kvinde og tegne uhæmmet og inderligt – som om det gjaldt livet!

Skubber til kontrollen

Min tilgang er, at når vi slipper kontrollen, så skærpes vores sanser, og vi kan være mere til stede i livet – fulde af energi og vitalitet.

Mit kunstneriske ”kendetegn” er den levende og kraftfulde streg på papiret, hvor hånden bag er ”ærlig” og mærkes. Vi kender alle den naturlige, nøgne streg hos børn. Børn forstiller sig ikke, de er. Det er det samme jeg opfordrer dig til: Drop det dygtige og perfekte, og kom og tegn med, lige som du er.

Livsenergetisk forførelse

Mit navn Prana betyder ”livskraft” og jeg er ekspert i forførelsen ind til din livskraft på den fede måde. CroquisEventen er måden, jeg bidrager med mit unikke trylleri til universet, og siger til os alle: ”Det er fedt at leve!”.

Med min kreative formidling og en dygtig og dejlig nøgenmodel, medbringer jeg en palet af livsglæde, hvor du får det hele bragt til døren. Du skal bare læne dig tilbage og nyde turen.

Sej til gruppedynamik

Som menneske er du i gode hænder. Jeg er en varm og nærværende CroquisHeks, der er god til at spotte den enkelte deltager og udvise ægte omsorg. Samtidig elsker jeg at fyre den max af med humor og indlevelse og løfte selskabet, så rummet fyldes med en fest af energi og livsglæde, der varer ved resten af dagen.

Gode Hilsner,
CroquisHeksen Prana
Ekspert i ægte feststemning og samhørighed.

En crazy kick-ass tequila sunrise event I ikke glemmer foreløbig!

Min kunstneriske baggrund

Jeg har 8 års Kunstuddannelse som tegner, bodyart- performer og keramiker:

Jeg er grundlægger af CroquisEvent.dk og er endvidere medskaber af KunstArken Aarhus, hvor der undervises i ekspressiv tegning og maleri.

Jeg arbejder p.t. som kunstunderviser på den Den Skandinaviske Designhøjskole, KunstArken Aarhus og Ekspressiv Croquis Salon i Vita Park, Odder etc.

Og så tar’ jeg rundt i Jylland og på Fyn som CroquisHeks med mine CroquisEvents og booster feststemningen hos firmaer og private.

Jeg har 20 års erfaring som croquismodel og CroquisHeks og arbejder endvidere som bodyartperformer og Croquiskunstner.

Min spirituelle baggrund

Jeg har 18 års praksis og uddannelse med oplevelsesrelateret terapi og meditation:

I 2006 færdiggjorde jeg min terapeutuddannelse fra Osho Risk Terapi og Meditationscenter.

I 2007 grundlagde jeg selvudviklingsteknikken Flow of Life, der handler om at åbne mere op til livsglæden gennem kroppen og sanserne, og har afholdt flow-kurser lige siden.

I dag underviser jeg i Flow, Gudindeflow, intuitiv dans og Shaking.

”Tak for en fantastisk croquis event Prana, du er en rigtig dejlig heks - en croquisheks, som kan trylle den fedeste energi frem i ethvert selvskab. Så hvis man har lyst til at prøve noget helt nyt på personaledagen, skulle man ta' og hyre dig!”
Charlotte Thomsen, grafisk designer
Digt fra Salima:Din streg, din personlighed indfanger nuets sarte skrøbelighed- er ekspressiv som en fejende orkan-er som en ”ud af billedet” sanselighedPrana ernænsom og omsorgsfuld ærlig og modig... i sit arbejde med dighendes gnist tænder dit vovemod og din kreativitet. i en grænsesøgende dans
croquismodel, Salima Bernstoff
"Som tegneunderviser er det en dejlig oplevelse at deltage i Pranas tour de force-event. Det føles som meget mere end halvanden time, for man når igennem hele spektret af fart, iver, overraskelser og morskab, for til sidst at runde af med en nærmest meditativ stemning. Jeg havde i mit stille sind forventet at det måske blev for vildt og voldsomt, men CroquisHeksen Prana lokkede os gennem forløbet med stor fingerspidsfornemmelse, indlevelse og humor. Det er både sjovt og vildt, og man er i gode hænder hele vejen!"
Junie Bro, tegnelære på Den Skandinaviske Designhøjskole

Kom med indenfor hos Croquisheksen